Mobile vandpumper

Ellehammer stillede en innovationsudfordring til studerende om nye markeder baseret på deres nuværende Knowhow men uafhængigt af olieindustrien. De studerende forslog en mere bæredygtig industri med mobile pumper til akutte situationer, som for eksempel oversvømmelse af kældre, metrostationer eller viadukter. Den konkrete løsning består af forskellige komponenter, som er nøje udvalgt til at passe sammen og gør løsningen skalerbar. Den fundne løsning er tiltænkt akutberedskab og skadeservicefirmaer, der flytter vand for folk, men også landbrug der står med oversvømmelsesproblemer. De kommende klimaforandringer er en løbende udfordring for verden, hvilket medfører skader og ødelæggelser, der har store omkostninger på verdensplan.