Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi sammen med andre lande udveksler varer, produkter, tjenester, ressourcer og viden. Globaliseringen skaber muligheden for, at hvert land kan specialisere sig inden for hver deres felt, til gavn for alle. Sådanne specialiseringer skaber efterspørgsler fra en verden fyldt med forskellige kulturer, hvori der opstår både muligheder og udfordringer.
Men hvorfor formår nogle at skabe succes i udlandet, mens andre lider under tabte ordrer og i værste fald brændte broer? Mange af svarene kan findes i evnen til at forstå modpartens kultur og evnen til at arbejde med denne for at kunne opbygge relationer, der skaber tryghed.
Arrangementet Muligheder og udfordringer i multikulturelle virksomheder bød på oplæg fra tre prominente gæster, henholdsvis Sune Nielsen, ansat hos Google som Head of Agency Relations, Sandra Winter-Madsen, General Manager for afdelingen Marketing and Product Management hos Haldor Topsøe og Niels Christian Furu, tidligere Vice President hos Cisco. Alle tre gæster arbejder med eller har arbejdet med en verden domineret af multikulturelle forhold. Med fortællingerne om deres erfaringer, fik studerende mulighed for at hente inspiration til deres fremtidige karriere og underviserne til deres undervisning.
Kultur er noget der skal forstås og respekteres
Den første oplægsholder var Sandra Winter-Madsen fra Haldor Topsøe, som havde taget sin kollega Ghita Ferrer med. Hun arbejder som Development Specialist i Haldor Topsøes HR-afdeling. Sandra lagde ud med de praktiske erfaringer, hun har tagetgennem sit virke i Haldor Topsøe. Ét af de eksempler, hun lagde vægt på, var især den omskiftelighed, der kan opstå, når den ene kultur besøger den anden og omvendt: Hun fik besøg fra Saudi Arabien, hvor to herrer mødte op klædt i fine jakkesæt, som man ville forvente af en gæst fra vesten. Da hun i anden omgang skulle mødes med de to herrer, denne gang i deres hjemland, mødte hun et helt andet syn. Denne gang var de to herrer klædt i traditionelle arabiske klæder og havde altså skiftet de vestlige skikke ud med deres egne. Sandra Winter-Madsen blev altså testet i sin evne til at kunne navigere i forskellige kulturelle forhold og hurtigt at kunne omstille sig til nye skikke. Herefter tog Ghita Ferrer over og lagde vægt på vigtigheden af, at danskerne skal være selvbevidste om deres væremåde. Når vi er selvbevidste om denne, har vi nemlig muligheden for at kunne ændre adfærd, der i sidste ende er til vores fordel i relationsopbygning og forhandlingssituationer.
Den næste oplægsholder var Niels Christian Furu, der ligeledes igennem sit virke i forskellige internationale virksomheder har prøvet lidt af hvert. Niels Christian Furu lagde især vægt på, at sproget er en af nøglerne til succes. Her tænkes der ikke alene på engelsk, men i lige så høj grad det sprog, der bruges på det marked, man ønsker at arbejde med. At kunne markedets sprog skaber tryghed samt bedre forhandlingssituationer. Niels Christian Furu fik dog også lagt vægt på engelskkundskaber, for selv om vi i Danmark ligger højt på ranglisterne, når det kommer til det engelske sprog, så oplever han, at vi i Danmark halter bagud, når det kommer til professionelt og teknisk engelsk. Han foreslog, at man som færdiguddannet burde gøre sig den tjeneste at tage et lynkursus i professionelt engelsk for at få de rigtige termer på plads. Det vil stille en stærkere i en given virksomheds organisation samt ved forhandlingssituationer.
Dagens sidste oplægsholder var Sune Nielsen fra Google. Han har siden 2006 arbejdet i en organisation, hvor væksten har været enorm. Væksten handler i hans fortællinger ikke synderligt om økonomi, men mere om væksten i ressourcer. Siden Sune Nielsen startede i 2006, har Google ansat mange tusinde mennesker fra hele verden. Det betyder, at hans arbejdsdag foregår på koncernsproget engelsk, og at han skal kunne samarbejde med kolleger som repræsenterer mange forskellige nationaliteter. I denne kontekst ser Sune Nielsen ikke sprogene tilhørende de forskellige nationaliteter som den vigtigste nøgle, men alene hovedsproget engelsk. Han argumenterer for, at indenfor techbranchen er det vigtigt at kunne formulere sig klart og præcist på et fællessprog, som her er engelsk.
Hvordan skal vi gribe de multikulturelle muligheder og udfordringer an?
Arrangementets sidste del bestod i en paneldebat. Her satte de tre oplægsholdere sig til rette og tog imod spørgsmål fra deltagerne. Der blev blandt andet spurgt direkte ind til, hvordan DTU skulle sørge for at tage højde for kultur i undervisningen, så DTU kunne uddanne så omstillingsparate og kulturbevidste ingeniører som muligt, samt hvor firkantet man kunne forstå kultur. Panelet modtog dog også to spørgsmål, der satte deres viden og erfaringer på prøve. Spørgsmål som hvordan kultur og etik og kultur og rationalitet hænger sammen, gav hele panelet mulighed for at hive deres praktiske erfaringer op på et højere plan og skue ud over muligheder og udfordringer fra et helikopterperspektiv.
